Nyheder Fra FilmFyn

   Instruktør Mads Matthiesen. Foto:Theodor Synnestvedt 

FilmFyn støtter ny ungdomsspillefilm

FilmFyn har netop bevilget støtte til et nyt veloplagt ungdomsdrama af den Sundance-vindende instruktør og manuskriptforfatter Mads Matthiesen.
 
Filmen er en skæv kærlighedsfortælling om Simone og Freeman der forelsker sig  trods omgivelsernes store modstand.
  
”Da jeg begyndte at skrive manuskriptet blev det hurtigt klart for mig at filmen skulle udspille sig udenfor København. Vores opmærksomhed blev rettet mod Fyn og ikke mindst Nyborg og Odense, hvor vi har fundet oplagte locations, som vi har fået rigtig godt integreret i manuskriptet”, udtaler Mads Matthiesen.
 
Filmen produceres  af Zentropa, der lige nu er i fuld gang med at forberede optagestart på Fyn.
 
”Jeg og Zentropa har lavet film på Fyn mange gange gennem årene og det er altid en kæmpe fornøjelse at være her. Omgivelserne inspirerer og de samarbejder vi opbygger med de fynske filmfolk og andre lokale samarbejdspartnere er guld værd både kreativt og produktionsmæssigt”, udtaler producer Jonas Bagger.
 
FilmFyn og Zentropa forventer at kunne afsløre flere detaljer om filmen og skuespillerne i starten af april måned.
 
Filmen er produceret af Zentropa Entertainments3 og er foruden FilmFyn støttet af DFI v. filmkonsulent Lotte Svendsen, DR og Nordisk Film Distribution. 


Christian Tafdrups SPEAK NO EVIL ryster og begejstrer anmelderne

FilmFyn gallapremiere i Ringe Bio på SPEAK NO EVIL Foto: FilmFyn/Jens Wognsen

Christian Tafdrups længe ventede gyser har biografpremiere i dag og åbner op til begejstrede anmeldelser. 

“Dansk filmkunst i verdensklasse”, “en af de mest konsekvente, kunstnerisk skarpskårne og dermed enestående danske film i lang tid” – Sådan lyder blot nogle af de flotte anmeldelser af SPEAK NO EVIL, som nu kan ses i landet biografer efter at have haft prestigefuld premiere på Sundance Film Festival i januar måned. 

SPEAK NO EVIL er bl.a. optaget i Holland, hvor store dele af handlingen finder sted. Med FilmFyns støtte har de danske optagelser ladet sig gøre på en række fynske locations i Faaborg-Midtfyn Kommune, Odense Kommune, Nyborg Kommune og Langeland Kommune


HVIDSTENGRUPPEN 2 – DE EFTERLADTE fik flot åbningsweekend i biograferne

Foto: Regner Grasten Film

Instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis og producent Regner Grasten ser ud til at have skabt endnu en publikumsucces med efterfølgeren HVIDSTENGRUPPEN 2 – DE EFTERLADTE. 

Filmen har solgt godt 48.000 biografbilletter i sin første weekend og er, inklusive forpremierer, samlet set af 52.000 publikummere. Tal der bragte HVIDSTENGRUPPEN 2 – DE EFTERLADTE ind på en andenplads på weekendens biograf top-10.

HVIDSTENGRUPPEN 2 – DE EFTERLADTE er blevet til med støtte fra de to regionale filmfonde, Den Vestdanske Filmpulje og FilmFyn. Størstedelen af optagelserne har fundet sted i Jylland, mens store dele af filmens efterarbejde har fundet sted på Fyn. 

Fire FilmFyn-dokumentarfilm på CPH:DOX 2022

Læs mere her