- FORMAT: Spillefilm
FILMENS HANDLING
Foråret 1945. Danmark har været besat i fem år. Forstanderfamilien på Ryslinge Højskole får vendt deres verden på hovedet, da de bliver beordret til at huse over 500 civile tyske flygtninge af den tyske værnemagt. Forstanderen Jakob (Pilou Asbæk) og hans hustru Lis (Katrine Greis-Rosenthal) sættes i et umuligt dilemma, da der ikke kommer lægehjælp til flygtningene. Skal familien gå imod folkestemningen og hjælpe de mange flygtninge eller holde sig fra det, og være tydelige i deres modstand til tyskerne? Hvis Jacob og Lis ikke hjælper tyskerne, vil mange af dem sandsynligvis dø. Og hvis de gør, risikerer familien at miste alt. Samtidig opdager de, at deres 12-årige søn Søren er begyndt at hjælpe modstandsbevægelsen, og familien presses til det yderste. Jacob og Lis skal nu træffe et valg, der vil ændre deres liv for altid.
NÅR BEFRIELSEN KOMMER er et gribende og nervepirrende 2. Verdenskrig-drama om en nations sjæl under pres. En dramatisk og nuanceret skildring af medmenneskelighed og had, håb og moral – og en fortælling om det grufulde dilemma mange danskere blev sat i, netop som de troede krigen var slut og et nyt liv skulle til at begynde.
FAKTA OM FILMEN
Producer:
Miriam Nørgaard, Tomas Radoor, Mette Høst Hansen
Instruktør:
Anders Walter
Medvirkende:
Lasse Peter Larsen, Pilou Asbæk, Katrine Greis-Rosenthal, Morten Hee Andersen, Ulrich Thomsen m.fl.
Produktionsselskab:
Nordisk Film Production
Distributionsselskab:
Nordisk Film Distribution
Længde:
100 min.
Premieredato:
24. august 2023